På Baptistkirken i Danmark´s hjemmeside kan du læse om baptisternes historie. Her fortæller vi om, hvordan Hjørring Baptistkirke blev til:
I 1840 dannede baptisterne den første menighed i Nordjylland. Det var naturligvis i Aalborg og snart indledtes missionen i Vendsyssel herfra. Jetsmark menighed blev stiftet i 1856 og på den tid var der flere missionærer, som holdt møder rundt omkring i hjemmene. Missionen bredte sig fra Jetsmark til Brødslev, Saltum, videre over Børglum, Vejby, Stenum og til Hjørring.
I 1860’erne og 1870’erne havde missionen godt fat i befolkningen i det nordlige Vendsyssel og i særdeleshed i Hjørring-området, hvor der blev holdt flere møder i private hjem. I 1861 lejede man, for 20 Rigsdaler om året, en sal i Hjørring, som skulle bruges til møder og søndagsskole. (Dette lokale lå på Børsen ved den vestre ende af Sct. Catharinæ Kirke. Det første møde foregik den 14. august 1862.)
I 1875 lejede baptistmenigheden sig ind hos en smedemester på
Klokagervej 9, hvor der blev holdt søndagsskole.
I 1886 arvede menigheden en ejendom i St. Kirkestræde, der hvor Provstegården ligger i dag. Dér indrettede man en mødesal og i december 1886 blev salen med 100 siddepladser indviet.
Ligeledes i 1886 blev det besluttet på menighedsmøde i Jetsmark menighed, at den nordlige del skulle være selvstændig under navnet “Hjørring Baptistmenighed”. (Den menighed, der blev stiftet i 1886 er den nuværende Vrå menighed.)
I 1895 blev Ingstrup menighed udskilt af Hjørring menighed, så Ingstrup nu også var selvstændig.
Der var opført “kapeller” i Vrå og Brønderslev og også i Hjørring arbejdede man på byggeplaner. Der blev købt en grund ved Bassingade (det nuværende Strømgade, hvor kirken ligger i dag). Grunden blev købt af købmand Mogensen for 3.000 kr. og var på ca. 1.000 kvadratalen ifølge referatet fra et menighedsmøde i Vrå den 31. december 1904.
Hjørring-kredsen fik forholdsvis frie hænder til selv at bestemme, hvem der skulle tale i Hjørring samt til at anvende de af kredsen indsamlede midler. Dette frie forhold, som kredsen i Hjørring havde til den øvrige del af menigheden, gav adskillige anledninger til gnidninger. På menighedsmødet i Vrå, den 31. december 1904 blev det debatteret, om “det var formålstjenligt eller ret, at søskende i Hjørring fremdeles står i dette forhold til menigheden.” Det blev besluttet ved afstemning, at afdelingen i Hjørring enten skulle slutte sig helt til menigheden eller skille sig helt fra. Baptisterne i Hjørring ønskede dog at overveje situationen, så den endelige beslutning blev udskudt til sommermødet et halvt år senere og dernæst igen udskudt til efter nytår.
Den 7. januar 1906 blev det på Hjørring menigheds møde fremlagt en begæring fra de medlemmer, der boede i Hjørring, om at blive udskilt fra menigheden for at danne en selvstændig menighed. Efter en del forhandling blev begæringen bevilliget og samtidig blev det vedtaget, at den gamle menighed herefter skulle hedde “Vrå Menighed” og den nye fik navnet “Hjørring Menighed”.
Der var 44 medlemmer i den nye menighed. Da menigheden blev optaget i “De forenede danske Baptistmenigheder” (nu “Baptistkirken i Danmark”) den 4. juli 1906 var der 48 medlemmer. Af de fire nye medlemmer var tre ny-døbte og den sidste var Hr. Christian Sommer, der tiltrådte som menighedens prædikant den 1. april 1906, og i den forbindelse flyttede til menigheden.
I sommeren 1908 blev vores kirke bygget. Den stod færdig den 29. november efter et halvt års arbejde. Kirken fik navnet “Tabernaklet”. Det var en virkelig trossag for den lille nystiftede menighed at rejse så monumental en bygning, der havde 10 gange flere siddepladser, end menigheden talte i medlemmer. Men det var også trosmod, missionsiver og sammenhold, der prægede menigheden. Nogle af de mest betydelige prædikanter både i Danmark, Norge og Sverige blev gang på gang kaldt til menigheden og bragte stor velsignelse.
Sådan begyndte det hele i Hjørring. De efterfølgende år blev der arbejdet meget med søndagsskoler for børn og unge. Der blev i en årrække afholdt ‘missionsuger’ adskillige gange om året, hvor egen eller andre prædikanter talte på store offentlige møder. Og spejderarbejdet blev påbegyndt i 1938.
De mange aktiviteter medvirkede til at få budskabet om Jesus ud til byens borgere. Da menigheden havde eksisteret i 25 år, var medlemstallet steget fra 44 til 90. I 1971 var der 250 døbte medlemmer.
I årene siden da er vores medlemstal dalet på lige fod med øvrige kirkers. Sidst i 1990’erne var vi nede på 156 medlemmer, men siden da har vi oplevet en tilgang af mennesker blandt andet gennem Alpha-kurser, teenage-arbejde (M.A.C.) og nye gudstjenester, der varierer i form. Pr. november 2015 er vi 174 medlemmer.
Hvis du er historisk interesseret, så har kirkens arkiv meget mere materiale. Tag kontakt til menighedsrådet. Se kontaktoplysningerne her.