Hjørring-kirkernes fællesskab:
Vi har et godt samarbejde med de øvrige kristne kirker i Hjørring. I det samarbejde har vi været med til at arrangere fælleskirkelige gudstjenester på P. Nørkjærs Plads (lige nord-øst for Springvandspladsen), “Walk in”-gudstjeneste mm.
Vi kommer fra forskellige steder med hver sin historie, men har det samme mål.
Evangelisk Alliance:
Denne gruppe af kirker står for den årlige bedeuge, som typisk finder sted første hele uge i januar. I den uge er der møde hver aften og præsterne taler i en af de andre kirker – forstået på den måde, at f.eks. mandag aften taler en præst fra Projekt:KIRKE i Folkekirken, tirsdag aften taler sognepræsten fra Folkekirken i Baptistkirken osv.
Se Evangelisk Alliances hjemmeside her.
Venskabsmenighed:
Der har i mange år været tætte bånd mellem medlemmer i vor menighed og Baptistkirken i Glogow i Polen. Personlige venskaber er blevet knyttet og der har været arrangeret busture både fra Danmark til Polen og i den anden retning.
Se Glogow Baptistkirkes hjemmeside her.